Skolebiblioteket som læseløfter – læse(lyst)stimulering for og med børn i svære livsvilkår

Skolebiblioteket som læseløfter adresserer skolebibliotekets potentiale til at skabe øget læselyst og gode læsevaner for børn i svære livsvilkår. Disse børn har typisk svagere læsekompetencer end gennemsnittet, og de læsetræner i mindre grad hjemme, sådan som skoler anbefaler det. De eksponeres for færre bøger og møder i mindre grad læsende rollemodeller i familien. Det har alvorlige konsekvenser for deres faglige trivsel, udviklingen af læsekompetence og for deres mulighed for at uddanne sig senere i livet.

Børn i svære livsvilkår har dermed særligt brug for møder med fagprofessionelle i rum, hvor de kan stifte bekendtskab med en læsekultur og læsetræne i trygge og læsestimulerende rammer. Skolebiblioteket er et oplagt sted, hvis rolle er blevet aktualiseret med et navneskift og ændret lovgrundlag per 1/1 2026. Profil- og navneændringen skaber en unik mulighed for fornyet vejledning og læseløft for børn i svære livsvilkår, men der savnes viden og modeller til at løse netop denne opgave.

Tesen i Skolebiblioteket som læseløfter er, at læseløftet kræver et intensiveret tværfagligt samarbejde og en åbning af biblioteksrummet for målgruppen. Det kan ske ved at inddrage børnene i indretning af læsemiljøer og i uformelle samtaler om det læste. Mere konkret betyder det også et behov for nye læsemiljøer og en gentænkning af biblioteksrummet med læsefremmende tiltag, nye vejledningsstrategier, der bl.a. fokuserer på læsefællesskaber mellem elever og mellem elever, dansklærere og skolebibliotekarer. Der er både behov for individuel og kollektiv vejledning til en varieret læsepraksis, herunder også et varieret tilbud af bøger og andet læsestof.

Den primære målgruppe er børn i grundskolens 5. og 6. klasse i svære livsvilkår. Målgruppen er bred: Svære livsvilkår kan skyldes anbringelse, socioøkonomisk status, sygdom eller handicap (herunder også diagnosticerede læsevanskeligheder). Aldersgruppen er valgt, fordi læseundersøgelser viser, at det er mellem 5. og 6. klasse, at læselysten daler.

Følgegruppen består af repræsentanter for læsning, skolebibliotek og for børn og unge i svære livsvilkår. Det drejer sig blandt andet om: 

Rachel Røst, stifter af Læs for Livet,  

Leena Bækdahl, næstforperson PLCforeningen  

Ida Kongstad, Landsforeningen for Skole og Bøger 

Anja von den Bosch, Læsekonsulenternes landsforening 

Fransiska Mannerup, De anbragtes vilkår 

Aksel Justesen, Danske Skoleelever 

Ida Geertz-Jensen, Dansklærerforeningen 

Thomas Ais Christensen, Landsforeningen af læsepædagoger 

Barab, S., & Squire, K. (2004). “Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground.” Journal of the Learning Sciences, 13(1), 1–14. 

Brown, A. L. (1992). “Design Experiments: Theoretical and Methodological Challenges in Creating Complex Interventions in Classroom Settings.” Journal of the Learning Sciences, 2(2), 141–178.  

Christensen, N., & Henkel, A. Q. (red.) (2024). Alliancer: Børn, voksne, litteratur og medier. Hans Reitzels Forlag. 

Cremin, T. (2014): Building communities of engaged readers: reading for pleasure. Oxfordshire: Routledge.  

Cremin, T., Mottram, M., Collins, F., Powell, S. & Safford, K. (2009): “Teachers as readers: building communities of readers.” Literacy 43(1), 11-19.  

Cremin, T., Hendry, H., Chamberlain, L., Hulston, J. (2025): Reading and Writing for Pleasure. Routledge 

Hansen, T. I., & Hansen, S. R. (2023). Børn og unges læseglæde: En forundersøgelse af arbejdet med børn og unges læseglæde og læsekultur med særligt fokus på samarbejde mellem folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre. Tænketanken Fremtidens biblioteker. 

Hansen, T.I., Hansen, S.R. & Reng, M. (2025) Evaluering af National indsats for børn og unges læseglæde. Tænketanken Fremtidens biblioteker. https://www.fremtidensbiblioteker.dk/upl/website/pdf5/Evaluering2025.pdf  

Hauer, K. (2024). Læsning og fordybelse. Aarhus Universitetsforlag.  

Hauer, K. (2022). “Et betydningsfuldt møde: Forbindelsen mellem læselyst og bogvalg”. Viden om Literacy, (31), 48-59. https://videnomlaesning.dk/media/5177/31_kristiane-hauer.pdf 

Hauer, K. (2021). “Skolen er nok det værste sted at læse”. Laesepaedagogen, 69(1), 16-21. 

Larsen, M.E. (2012). “Manga: nullernes nye børnelitteratur”. In A. Skyggebjerg (ed.), Børnelitteratur i skolebiblioteket. Dansklærerforeningens Forlag (pp. 64-73).   

Larsen, M.E., (2012). “Meget mere manga. Medier, litteratur og læsefærdigheder.” In M. E. Larsen (ed.) UP – Tegneseriedidaktik. Nr. 2. Unge Pædagoger.  

Lund, H. (2024). Læselyst og læseulyst ved stillelæsning. Portrætter af seks stillelæsende elever. DPU, Aarhus Universitet. 

Lund, H., Larsen, M. E., & Hauer, K. (2024). “Læsekultur - et begreb i flertal”. DANSK, 2024(3), 5-7. 

Lund, H., & Skyggebjerg, A. K. (2021). Børns læselyst: En forskningsoversigt. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik Bind 13  

Skyggebjerg, A.K., red. (2012). Børnelitteratur i skolebiblioteket. Erfaringer fra et udviklingsprojekt. Kulturstyrelsen og Dansklærerforeningens forlag 

Skyggebjerg, A. K. (2024). Børn, litteratur og læsning: Hvordan udvikler man en læsekultur for og med alle børn. Aarhus Universitet. https://www.lingoblog.dk/boern-litteratur-og-laesning-hvordan-udvikler-man-en-laesekultur-for-og-med-alle-boern/