Oversigt

Vidensunivers: Læsning på digitale enheder

Af: Henriette Romme Lund

I klasseværelser landet over er lærebøger blevet suppleret eller skiftet ud med skærme og tablets, lærere bruger digitale tavler, og elever laver opgaver på tablets eller bærbare computere. 

Men hvad betyder det for læsningen, når den foregår på et digitalt medie? 

Nationalt Videncenter for Læsning har udviklet en række materialer til inspiration og undervisning. De kan hentes nedenfor. 

Materialerne er produceret  for STIL, Undervisningsministeriet. 

PODCAST
Digitale læsestrategier i praksis

Børn møder tekster på skærme næsten hver dag, fortæller Peter Juncker-Mikkelsen, der er lærer på Dyssegårdsskolen. I denne podcast forklarer han, hvordan han underviser sine elever i digtiale læsestrategier. 

PODCAST
Læsning på skærm og papir

Hvad er det bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning? Det taler Gitte Balling, lektor på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet, om i denne podcast. 

FILM
Digital læsedidaktik

Med internet og computer i klasserummet møder eleverne nye teksttyper. Det kræver nye læsestrategier. I denne film besøger vi en 4. klasse på Dyssegårdskolen for at se, hvordan de arbejder med at læse digitale tekster.

FILM
Når vi læser på skærm og papir

Computer, tablet og smartphones supplerer de kendte analoge medier for læsning: papir og bog. Men hvad kan de forskellige medier for læsning? Vi har besøgt en 8. klasse på Gladsaxe Skole, hvor de arbejder med at læse i forskellige medier.

SCREENCAST
Læsning på digitale enheder, multimodalitet

Digitale tekster er ofte multimodale, det vil sige, at de rummer både tekst, billeder, levende billeder, og at navigation sker via eksempelvis farver. Denne screencast introducerer til begrebet multimodalitet, og hvad elever i folkeskolen skal lære om disse.

SCREENCAST
Læsning på digitale enheder, navigation

Man navigerer anderledes igennem digitale tekster end igennem analoge tekster. Derfor er det vigtigt at vide noget om navigation.

SCREENCAST
Læsning på digitale enheder, troværdighed

Med internettet har alle fået mulighed for at udgive tekst. Derfor er det vigtigt at undersøge tekstens afsender og træværdighed, når man laver en informationssøgning.