Find den røde tråd i elevtekster
I denne klumme opfordrer skriveforsker Line Kjærgaard Larsen til, at vi fokuserer på sammenhæng i indhold i elevtekster - ikke kun på form. Det vil bidrage til mere meningsfulde skriveprocesser,
Forskerklummen er en kort anbefaling om at interessere sig for en forsker eller et fænomen. Klummen redigeres af Henriette Romme Lund, ph.d. og specialkonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, og Thomas Roed Heiden, ph.d. og underviser ved henholdsvis UC Lillebælt og DPU, Aarhus Universitet.
I denne klumme opfordrer skriveforsker Line Kjærgaard Larsen til, at vi fokuserer på sammenhæng i indhold i elevtekster - ikke kun på form. Det vil bidrage til mere meningsfulde skriveprocesser,
Der er brug for at slippe legen løs for at få mod på at gøre noget sammen med andre. Men hvordan gør vi det? Det giver Helle Hovgaard Jørgensen, docent og ph.d, et bud på i denne forskerklumme.
I forskerklummen opfordrer ph.d. Maria Kirstine Hummelmose til at have flere veje ind i det faglige arbejde med elever, der endnu ikke taler dansk.
I denne forskerklumme spørger ph.d. Anne Bock, hvordan man som lærer kan facilitere skrivningens dannelsespotentiale? Hendes hurtige svar er: Skriv mere, friere og vildere.
Elevernes læring afhænger af, at lærerne bygger bro mellem ord, modeller og billeder, det mener docent Martin Krabbe Sillasen.
Vi skal fylde vuggestuer, børnehaver og skoler med kultur, som børnene kan leve sig ind i og gøre sig erfaringer med. Det mener lektor Thomas Gitz-Johansen, der er forfatter til denne forskerklumme
Julie Lund Jensen, der har forfattet denne forskerklumme, opfordrer til at bruge begrebet dys/leksi til at skabe forståelse for de ofte oversete sociale, kulturelle og politiske aspekter ved ordblindhed.
I denne forskerklumme appellerer Lars Holm og Helle Pia Laursen til at vi også anskuer literacy som sociale praksisser. Det har betydning for, hvad man ser, når man iagttager børns interaktion med skriftsprog.
Læremiddelforskning handler ikke kun om indhold og didaktisk design, men også om forhandlinger og valg. De kan give os en forståelse af, hvorfor og hvordan bestemte litteraturdidaktiske positioner får fodfæste i skolen
I denne forskerklumme viser Katrina Åkerholm, hvordan en billedbog kan forstyrre og fremkalde nye tanker i gymnasiets litteraturundervisning.