Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Vi har lidt tid inden frikvarteret, så kan I lave noget om forholdsord

Individuelle grammatikopgaver er en god mulighed for at fylde fagligt indhold i tid, der kan være til rest, når den planlagte undervisning er gennemført. Dog styrker det ikke elevernes grammatiske kompetence meget. Forskere foreslår derfor, at undervisningen går andre grammatikdidaktiske veje.

Gennem et år har 14 forskere, via observationer og interviews, undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på landets skoler i de tre store sprogfag, dansk, engelsk og tysk. Projektet viser, at grammatikundervisningen praktiseres på flere forskellige måder inden for hvert fag. Et fund, der ses på tværs af fagene, er, at undervisningen kan tage karakter af tidsudfyldning. Lærerne er enige i dette, men efterlyser inspiration til en anden form for grammatikundervisning.

Centeret spurgte tre medlemmer af forskergruppen Kristine Kabel, ph.d. og adjunkt på DPU, Lene Storgaard Brok, ph.d. og videncenterleder, samt Mette Vedsgaard Christensen, docent ved VIA, om, hvordan det kan være, at grammatik i ”pauser” ikke styrker elevernes grammatiske kompetence, og hvad der kendetegner en god grammatikundervisning.

Det er altid godt med en pause, men pause-grammatik er ikke så godt

- Det er let at fylde en isoleret og individuel grammatikundervisning ind i de pauser, der kan opstå i undervisningen, og det kan, sammen med nogle rodfæstede traditioner i fagene, være en del af grunden til, at vi ser eksempler på denne form for grammatikundervisning, fortæller Kristine Kabel.

- Det er opgaver, som eleverne kan gå til og fra, og de løses enten på digitale platforme, som eleverne logger sig på, og hvor læreren kan følge deres besvarelser fra sin computer, eller på uddelte kopiark.

Mette Vedsgaard Christensen supplerer:

- Vi ser, at lærerne gør brug af disse grammatikopgaver, når der er vikar, eller når nogle elever skal arbejde selv, fx hvis læreren deler klassen op. Nogle gange har grammatikundervisning karakter af pause for eleverne, fordi de kan sidde med musik i høretelefonerne og lave noget, der er mindre udfordrende, men til gengæld genkendeligt.

- Der hersker fred og ro i klassen, også selvom læreren måske har travlt med at give respons eller lave noget andet med nogle af eleverne. På de digitale platforme er der endvidere ofte indbygget en umiddelbar respons på, om opgaven er rigtigt eller forkert løst, hvilket giver mere tid til, at læreren kan hjælpe de elever, som har behov for det.

Der er dog flere problemer ved denne undervisning. Kristine Kabel forklarer:

- For det første kan det komme til at handle mere om, hvilken effekt den har på stemningen i klasserummet, end på hvad eleverne lærer. For det andet kan den betyde, at grammatikundervisningen udliciteres til læremidler, og det gør, at opgavesættene, der løses individuelt af eleverne, ikke diskuteres i fællesskab i klassen, ligesom de har meget lidt at gøre med de øvrige opgaver, som klassen er i gang med.

- Det betyder, konkluderer hun, at grammatikken hverken italesættes eller overføres ind i de sammenhænge, hvor eleven skal læse og skrive. Grammatikken forbliver opgaver, der ”vinges” af én for én og inden for sit eget system, og det gør hverken eleverne dygtigere til at udvikle et grammatisk metasprog eller til at skrive.

Grammatik skal have en funktion og et formål

At denne form for grammatikundervisning ikke synes at have en positiv effekt er ikke et nyt fund. International forskning har længe peget på dette, fortæller Lene Storgaard Brok. Når læringseffekten er lille, er det derfor nærliggende at spørge, hvorfor denne type grammatikundervisning ses, og hvilke andre muligheder der er?

Hendes svar er, at der dels er tradition for den i nogle af skolens fag, dels at de deltagende lærere, der genkender grammatikundervisningen fra deres egen undervisning, også selv forholder sig kritisk til den. En ændret praksis kræver dog inspiration til andre og nye måder at gennemføre grammatikundervisning på, hvilket lærerne også efterlyser. Hun uddyber:

- Når lærere også forholder sig kritisk til en isoleret og individuel grammatikundervisning kalder det på, at fx læremiddelforlagene må tilbyde skolen en anden form for grammatikundervisning. Det kalder også på en dialog om, hvad grammatikundervisning kan være, og hvad vi ønsker den skal være i skolens sprogfag.

Det sproglige fokus skal i centrum i grammatikundervisningen

Forskerne argumenterer ikke for, at grammatikundervisning er værdiløs, eller at elever ikke skal lære om ordklasser og syntaks. Det er vigtigt, at elever udvikler sproglig bevidsthed og mestrer et sprog til at forstå og tale om sprog. Spørgsmålet er i stedet, hvordan og med hvilket formål eleverne undervises i grammatik.

- I forskningsprojektet peger vi på det, vi kalder kontekstualiseret grammatikundervisning, forklarer Mette Vedsgaard Christensen.

- Her er et eksplicit grammatisk fokus integreret i fagenes øvrige tekstarbejde, der er fælles samtaler, som giver eleverne mulighed for at dele sproglige erfaringer, og hvor de støttes i at se forbindelser mellem grammatiske valg og tekst og kontekst. Det kræver igen grammatisk viden, viden om grammatikdidaktiske muligheder og en anden forberedelse fra lærerens side.

- Det skal understreges, at vi i projektet også har set denne form for grammatikundervisning praktiseret, fortsætter Kristine Kabel og giver et eksempel:

- Vi har set tyskundervisning, der satte fokus på, hvornår og hvordan der bruges førnutid på tysk ved lade eleverne fortælle hinanden om deres netop overståede ferie. Det vil sige en undervisning, hvor det sproglige materiale i grammatikundervisningen blev skabt af eleverne og med afsæt i deres egne livserfaringer.

- Dette sproglige fokus er for os at se et godt bud på en grammatikundervisning, der træder et skridt væk fra den isolerede og individuelle grammatikundervisning. Lige nu eksperimenterer vi, sammen med lærerteams i udskolingen, med, hvordan grammatikundervisning kan foregå i de tre store sprogfag. For en ting er, hvad internationale undersøgelser kan pege på og give inspiration til, noget andet er, hvad der giver mening i en dansk skolekontekst, slutter hun.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Vi har lidt tid inden frikvarteret, så kan I lave noget om forholdsord