Samarbejde om literacy på tværs

Alle, der arbejder med børn og unges sprogudvikling, samarbejder med nogen. Men der kan være stor variation i, hvordan man samarbejder. Så hvad kendetegner egentlig tværprofessionelt samarbejde, når det handler om børns og elevers literacyudvikling? Det er temaet for dette nummer af Viden om Literacy.

Vi ser i tiden, at tværprofessionelt samarbejde sættes i verden på tværs af forskellige sektorer og velfærdsprofessionelle områder for at imødekomme mere og mere komplekse problemstillinger om fx trivsel, deltagelse, skolevægring og sproglige udfordringer, der kræver viden og færdigheder, som rækker ud over en enkelt professions formåen. Det tværprofessionelle samarbejde er dog udfordrende – og det kræver samarbejdsforståelser og  strategier, som kan være svære at få (be)greb om.

I denne artikel introducerer vi først til forskellige forståelser af og begreber om tværprofessionelt samarbejde. Herfra belyser vi tværprofessionelt samarbejde i praksis og i uddannelse med hjælp fra empiriske forskningsprojekter ved dels at fokusere på forskelle mellem koordinerende og kollaborativt samarbejde og dels ved at diskutere kompleksiteten af grænser, man som kommende praktiker skal lære at navigere i.

Hvordan samarbejder pædagoger og lærere om at styrke sproglig kontinuitet, tryghed og genkendelighed i overgangen fra børnehave til SFO og til børnehaveklasse – og senere fra
børnehaveklasse til 1. klasse? Fredensborg Kommune ønskede med projektet Sproggaven med i skole (2020-2023) at sætte det tværprofessionelle samarbejde på dagsordenen for at udvikle den sprog- og bogpraksis, børnene har været vant til i dagtilbud, og bygge videre derfra ved skolestarten. Hvad er det for en praksis, børnene i Fredensborg kender fra tidligere, og hvilke greb skal der til, for at den flytter med ind i indskolingen? 

I denne artikel viser vi, hvordan pædagoger og lærere i Sproggaven med i skole har samarbejdet med udgangspunkt i bøgerne Guldlok og de tre bjørne og Den grimme ælling og metoden udvidet dialogisk læsning. Vi præsenterer, hvordan en literacypædagogik, der går på tværs af flere institutioner og professioner, ikke bare udvikler børnenes sprog, men også styrker de fagprofessionelles fælles praksis.

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning.

Artiklen redegør først for begge projekter, dernæst for de sprogudviklende potentialer, tabletten har som pædagogisk-didaktisk værktøj. Derefter præsenteres aktioner fra projekterne, hvor brugen af tablets udfolder projektets formål: at styrke den sprogpædagogiske indsats i kommunen gennem et tværprofessionelt samarbejde om overgangen og kontinuiteten fra dagtilbud til skole.

”Fyraften … Måske hedder det fyraften, fordi man skal hjem og fyre den af.” Sådan siger Elin på seks år for at forklare sine kammerater, hvorfor det mon hedder fyraften, når man har fri. Elin gætter sig til betydningen og kommer med et sjovt og godt bud. Hun smager på ordet og tænker, at fyr har at gøre med at ’fyre den af’, fordi det er inden for hendes begrebshorisont.
Dermed viser Elin, at hun er nysgerrig på begreberne og har lyst til at undersøge dem. Hun erfarer også, at man kan gøre et forsøg og gætte sig til en betydning.

I artiklen viser vi, hvordan pædagoger og lærere kan anspore til sproglig udvikling på forskellige måder, først med eksempler på, hvordan de voksne opmuntrer til samtale mellem børn og voksne og børnene imellem i spontant opståede situationer. Dernæst følger tre eksempler på vokseninitierede aktiviteter inden for både dansk- og matematikfaget. Første eksempel er en kommunikativ aktivitet i matematik med fokus på at styrke børnenes sproglige deltagelsesmuligheder og fagsprog i en samarbejdssituation. Det andet eksempel viser, hvordan en spændende hændelse kan styrke børnenes motivation og skrivelyst. I tredje eksempel sætter en butiksleg scenen for, at børnene løser små hverdagsrelaterede matematikproblemer og får erfaringer med sprogligt at begå sig i en specifik hverdagssituation.

Aktiviteterne er udtænkt og afprøvet i et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i udviklingsprojektet Sproggaven med i skole i Fredensborg Kommune.

I denne artikel skal vi møde pædagog og børnehaveklasseleder Mille Linding Olsen og dansklærer i 1. klasse Jacob Funch Andersen fra Fredensborg Skole. De har i projektet Sproggaven med i skole samarbejdet om undervisning med fokus på børns udvikling af sprog og om at kvalificere børns læring i overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse. Vi har observeret deres samarbejde i et aktionslæringsforløb og efterfølgende interviewet dem om deres samarbejdspraksis.

På den baggrund undersøger vi i artiklen, hvordan tværprofessionelt og fagdidaktisk samarbejde mellem pædagog og lærer kan kvalificere det professionelle blik på undervisning og styrke overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse. Indledningsvist belyser vi begrebet tværprofessionelt samarbejde, hvorefter vi præsenterer og analyserer et eksempel fra Mille og Jacobs planlægning og gennemførelse af samt refleksion over undervisning i 1. klasse. Vi belyser i slutningen af artiklen, hvordan man kan kvalificere reflekterende samtaler, og afrunder med Mille og Jacobs gode råd til, hvordan man kan samarbejde tværprofessionelt om udvikling af undervisning.

I denne artikel retter vi, med udgangspunkt i en case fra en børnehaveklasse, opmærksomheden mod den sproglige understøttelse af de læringsmuligheder, der kan udspringe af børns engagement og undren. Vi trækker på velkendte principper for undersøgende arbejde, men foreslår at give mere plads til børns perspektiver og at turde gå med den tilfældigt opståede mulighed. Endelig opridser vi, hvordan man som fagprofessionel sprogligt kan gå ind i de tilfældigt opståede situationer og støtte børnene i at komme fra undren via undersøgelse til konklusioner.

Denne artikel beskriver samarbejdet mellem folkeskolelærer Anne Sofie Røn fra Hårup Skole og læsekonsulent Birgitte Bønding fra Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Vi skal med ud på Hårup Skole, hvor 8. klasse undervises i et digitalt hjælpemiddel. I denne 8. klasse sidder Emil Saack og Marie Munck, som begge er ordblinde og har været på elevkursus hos Kompetencecenter for Læsning. Udover det tværprofessionelle samarbejde mellem læreren og læsekonsulenten fortæller artiklen også om de to elevers oplevelser fra elevkurset og refleksioner over dét at have skriftsprogsvanskelig-
heder.

Formålet med denne artikel er at diskutere, hvordan tværfaglig læsevejledning med data kan styrkes i folkeskolen. Forskning viser, at der i læsevejlederfunktionen er mange samarbejdssnitflader med forskellige fagligheder, hvor data spiller en central rolle. Artiklen baserer sig på et nyligt afsluttet ph.d.-projekt om læsevejlederes databrug i folkeskolen, som bl.a. viser, hvor kompleks denne opgave er (Kiær, 2023).

Vi argumenterer for at rette en større opmærksomhed mod at understøtte professionelle rutiner, der kan gøre samarbejdet på tværs mere effektivt. Det gør vi ved at fremhæve nogle af de drivkræfter, som aktuel teamforskning peger på som særligt afgørende for at få samarbejdet til at lykkes. Først skitserer vi læsevejlederens samarbejdssnitflader i folkeskolen, dernæst udfolder vi betydningen af dataliteracy i dette samarbejde, hvilket efterfølges af en gennemgang af syv centrale drivkræfter bag et effektivt samarbejde, som vi argumenterer for kan styrkes i læsevejledningens tværfaglige arbejde med data.

En kæmpestor bog, hvor børn går på opdagelse og aktiverer sanserne sammen med en god historie, en stor omfavnende og blækspruttelignende samling af puder, hvor børn kan indrette sig og sidde sammen med hver sin bog, eventyrlige køjesenge med lys og hemmelige koder og missioner på biblioteket er alle eksempler på, hvad der kan opstå, når bibliotekarer, kunstnere, designere, læsevejledere og selvfølgelig børn arbejder sammen om at understøtte børns læselyst.

I den følgende artikel vil vi udfolde et tværprofessionelt projekt, Læselyst og læserum, med det formål at understøtte børns læselyst. Vi dykker ned i læselystbegrebet, børnecentreret design som fælles udgangspunkt, og hvad det tværfaglige betyder for de fund og løsninger, som projektet har skabt.

Artiklen er fagfællebedømt

”Kendetegn, det er noget, man kan kende ved en person. Jeg går f.eks. ofte rundt med en tot sådan her. Det har jeg ikke lige i dag, men det er nok mit kendetegn.” Sådan illustrerer Mikkel i 4. klasse, hvad ordet kendetegn betyder, når han bliver spurgt af en voksen.

I det tværfaglige projekt Same Same but Different undersøger vi, hvordan Mikkel og 68 andre børn forklarer ords betydning. Den eksplorative undersøgelse finder sted forud for og under en tværprofessionel intervention, hvor børnene omsætter en roman til animationsfilm. Undersøgelsen afdækker, at børnene anvender otte forskellige forklaringsstrategier, hvor den hyppigst anvendte er en illustrationsstrategi, som også indgår i Mikkels forklaring ovenfor.

Artiklen indledes med et kort indblik i projektet. Herefter præsenteres det overordnede forskningsspørgsmål, som besvares gennem to delundersøgelser. Den første undersøgelse præsenterer de otte strategier med en række eksempler. Den anden undersøgelse tager afsæt i en case, som illustrerer, hvordan samspillet mellem strategierne finder sted i en konkret børnegruppe, som består af en faciliterende voksen og tre børn med forskelligt sprogligt afsæt.

Vi argumenterer for, at kendskab til børns måde at danne betydning på kan blive en vigtig forforståelse for de voksne, som skal arbejde med at udvikle børns ordkendskab.