Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Hvad ved vi om læsebånd - og om læselyst i læsebånd?

”Der er læsebånd på mange af landets skoler.”

Det er et udsagn, man ofte hører, men det er ikke noget, vi konkret ved. For der findes ikke en landsdækkende undersøgelse, der opregner, hvor mange skoler der har læsebånd. Der findes heller ikke en stor undersøgelse af, hvordan læsebånd praktiseres, eller hvordan læsebånd opleves af eleverne. Så selvom mange lærere sikkert vil nikke genkendende, når de hører ordet læsebånd, så kan den forskning, vi har i læsebånd i Danmark, ligge på et ganske lille sted.

Ny viden om læsebånd

I foråret 2019 igangsatte Tænketanken Fremtidens Biblioteker projektet Lyst til læsebånd i hele landet. Formålet var at understøtte et samarbejde mellem folkebibliotekarer og lærere, hvor de skulle udvikle og afprøve måder at stimulere elevernes læselyst på i skolens læsebånd.

Som konsulent fra Nationalt Videncenter for Læsning i projektet betød det, at jeg fik lov at observere læsebånd, deltage i planlægningsmøder samt, ikke mindst, at interviewe repræsentanter fra samtlige ni partnerskaber, der var etableret.
Det gav indsigt i måder at samarbejde om og konkret at stimulere børns læselyst, hvilket er samlet og formidlet i håndbogen Lystlæsning i læsebånd. Håndbog til skoler og folkebibliotekers samarbejde om læsebånd. Men nok så vigtigt gav det også indsigt i skolers praksis med læsebånd, både den, der var skabt i forbindelse med projektet, og den, skolen tidligere havde haft.

Så med projektet Lyst til læsebånd i hele landet kan man sige, at vi har fået ny viden om læsebånd, både om læsebånds indhold og tilrettelæggelse. Det er i fokus i det følgende.

Læsebånd er ikke et fast koncept

Læsebånd beskrives ofte som 15-25 minutter, hvor eleverne læser samtidigt. På skoleskemaet markeres læsebåndet som et ”bånd” på tværs af ugedagene. Det er altså en visuel reference, der er tale om, i ordet ”bånd”.

Beskrivelsen er måske en god elevatortale, dog matcher den ikke den mangfoldighed, som fremgik af interviewene. De viste, at nogle skoler havde læsebånd hele året, andre i særlige perioder, måske to eller tre gange årligt. Nogle havde læsebånd i 15-25 minutter om morgenen, andre havde det senere på dagen. På nogle skoler lå læsebåndet ikke i bånd, men strakte sig over en hel dag eller over flere lektioner. Endelig var der nogle skoler, der havde haft læsebånd længe, andre var lige begyndt at have det (ansporet af projektet), og på atter andre skoler havde man kendskab til læsebånd, men hidtil brugt ressourcerne på andre tiltag.
Så selvom, overordnet set, at der i læsebånd er tid afsat til læsning i skolen, så viste interviewene, at det var meget forskelligt, hvordan læsebåndet blev organiseret på den enkelte skole.

De forskellige måder at organisere læsebånd på havde naturligvis betydning for, hvilke typer aktiviteter der kunne afholdes i læsebåndet. På skoler, der organiserede læsebånd som et bånd, og dermed inddrog undervisningstid fra flere fag, havde man søgt at matche de forskellige fags interesser ved at læse både skøn- og faglitterære tekster. På skoler, hvor læsebåndet lå om morgenen, så man det som en sidegevinst, at læsestunden skabte ro og koncentration i klasserne, inden den første lektion gik i gang.
På den måde viste interviewene, at læsebånd kunne se meget forskellige ud - noget, der igen antyder, at læsebånd ikke skal betegnes som et fast koncept. Mere må det anses som en ressourcemæssig prioritering, hvis indhold defineres ud fra den enkelte skoles forhold og formål.

Når læselysten er hovedperson i læsebåndet

Det specifikke formål med projektet Lyst til læsebånd i hele landet var at sætte fokus på læselyst i læsebåndet. Interviewene viste, at man på nogle skoler allerede havde haft fokus på dette i længere tid, fordi det var en del af skolens eller kommunens læsepolitik. Ud over at give eleverne lyst til at læse havde sigtet været at skabe opmærksomhed for læsning, også blandt lærerne og forældrene, så skolen kunne understøtte udvikling af en læsekultur og generel læseinteresse. Et andet formål, som også påpeges i den internationale forskning i læsebånd, havde været at træne elevernes flydende læsning. I læsebåndet skulle eleverne træne afkodning, læsehastighed og læseforståelse. De skulle blive dygtige og læselystne læsere.

I projektet udviklede folkebibliotekarer, dansklærerne, PLC-medarbejdere og læsevejledere sammen et læsebånd, der satte fokus på læselyst. Det skete ved, at de typisk lod læsebåndet udfolde sig som stillelæsning, hvor eleverne læste i hver deres selvvalgte bog (skøn- eller faglitterær), og læsningen var koblet med små opgaver eller aktiviteter, med samtaler om det læste eller med besøg, der relaterede sig til det læste.

Adgang til litteratur og litteraturvejledning som grundsten i læselyst

Litteraturen til stillelæsningen kom enten fra skolens PLC eller fra det folkebibliotek, som skolen samarbejdede med, og interviewene viste, at det at give eleverne adgang til læsestof samt hjælp til at vælge den rigtige bog havde stor betydning for deres læseoplevelse. Var bogen god, var læsebåndet sjovt, og tiden fløj afsted. Var bogen det modsatte, blev læsebåndet oplevet som kedeligt, og tiden sneglede sig afsted. Betydningen af at kunne vælge litteratur og have adgang til samme viste sig altså helt central i et læsebånd, der satte fokus på læselyst.

Det kan forekomme logisk, at der er denne sammenhæng. Dog havde eleverne ikke samme adgang til litteratur og vejledning på alle deltagende skoler. Mens PLC'et på nogle skoler havde en stor børnebogssamling, var der også skoler, hvor bogudvalget var lille, og enkelte steder, hvor der ikke var en PLC-medarbejder. På disse skoler betød udlån fra folkebiblioteket, at der kom en børnebogssamling, som enten ikke var der før, eller som ikke var blevet opdateret længe.
På skoler med læsebånd med fokus på læselyst, hvor PLC'et ikke kunne være så stor en medspiller, understregede interviewene altså, at et samarbejde med folkebiblioteket var særlig givtigt.

Læselyst i læsebånd fremover?

Med projektet Lyst til læsebånd i hele landet har vi fået en ny indsigt i skolens læsebånd, der viser, at læsebånd udformer sig meget forskelligt og afhængigt af den givne skole. Vi har også fået øje for, at det at give elever adgang til litteratur og vejledning, når de skal vælge litteratur, har stor betydning for, om de får en god læseoplevelse i læsebåndet.

Det sidstnævnte kræver, selvsagt, en ressourcemæssig prioritering, både til indkøb af bøger og løbende opdatering af samme på skolens PLC og til afsat tid til litteraturvejledning.
Læreren kan inspirere til læsning i samtaler med den enkelte elev eller i mindre grupper. Det tager selvfølgelig tid at give alle elever i en klasse denne opmærksomhed, og eleverne kan naturligvis også inspirere hinanden, men det er ikke sikkert, at den bog, der tiltaler den ene elev, automatisk vil tiltale den anden. Det peger på, at eleverne også vil kunne drage nytte af at være kompetente i at finde litteratur til sig selv. Altså at mestre en udvælgelseskompetence, hvor eleven både er vejledt og informeret i sin udvælgelse, bevidst om, hvordan denne finder litteratur i rum som PLC'et og folkebiblioteket, samt bevidst om at anvende de informationer, som bogen som medie rummer til at vurdere, om den skal vælges til eller fra. Det kan være ved at skimmelæse, læse titel og bagsidetekst, ved at studere forsidebilledet samt billeder i bogen og ved at tjekke forlag og forfatter.
De mest læsende elever vil formentlig fremstå særligt ”udvælgelseskompetente”, fordi de har en række erfaringer at trække på. Mindre læsende og læseerfarne elever har ikke nødvendigvis den samme tilgang med i bagagen, hvorfor de skal tildeles mere opmærksomhed og vejledning og hjælpes på vej, inden de selv kan gå i gang.

  • Henriette Romme Lund anbefaler yderligere inspiration til stillelæsning

    Mackey, M. (2014). Learning to Choose. The hidden art of the enthusiastic reader. Journal of Adolescent & Adult Literacy, 57(7), 521-526. doi:10.1002/jaal.290

    Merga, M. (2018). Silent Reading and Discussion of Self-Selected Books in the Contemporary Classroom. English in Australia, 53(1), 70-82.

    Merga, M. K. (2015). "She knows what I like": Student-generated best-practice statements for encouraging recreational book reading in adolescents. Australian Journal of Education, 59(1), 35-50.

    Pilgreen, J. L. (2000). The SSR Handbook: How to Organize and Manage A Sustained Silent Reading Program. Heinemann Boynton/Cook Publishers.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Hvad ved vi om læsebånd - og om læselyst i læsebånd?