Tidlig skriftsprogstilegnelse

I denne artikel diskuteres hvordan børn møder og anvender sig af symboler og billeder i udforskningen af verden og i kommunikation med andre. Forfatterne fremfører, hvorfor dette er vigtige indslag i børns tidlige læse- og skriveudvikling. Før har man ofte talt om at barnet befinder sig i stadiet før læsning og skrivning, dvs. barnets beherskelse ad det latinske alfabetet. Forfatterne vil dog hævde at børn startern deres læse- og skriveudvikling meget tidligere, da de aflæser og tolker og måske til og med selv anvender symboler og billeder. At lægge mærke til og genkende symboler og billeder kan være første skridt til begyndende bevidsthed om skriftsproget.

I denne artikel skriver jeg om tidlig skriftsprogstilegnelse som en reel første læse- og skrivestart sammen med barnets nære voksne i familie og dagtilbud. En uformel, social praksis med udgangspunkt i det enkelte barn, den såkaldte indkulturering. Det formodede behov for særligt sagkyndige til den første læsestart er i dag et levn fra en fjern fortid hvor skriften var forbeholdt kirke, konge og adel. I dag er skriften allemandseje, og de nære voksne omkring barnet kan selv læse og skrive.

I august 2009 blev der indført obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen. Med udgangspunkt i anbefalinger fra en amerikansk komite peger denne artikel på en række faktorer, som er afgørende for en evidensbaseret sprogvurderingspraksis. For at sprogvurderingen kan understøtte differentieret undervisning i børnehaveklassen og udvikling af læsefærdigheder lægges op til en relativt omfattende sprogvurdering. Denne bør omfatte en række (tale)sproglige færdigheder, der forudsiger både afkodningsfærdigheder og læseforståelse målt med et materiale, der sikrer en ensartet og valid vurdering af alle børn.

Når flersprogede børn lærer at læse og skrive, møder de ofte andre skriftsystemer end det danske sideløbende med deres tilegnelse af læse- og skrivefærdighed på dansk. Samtidig med at de lærer de danske bogstaver at kende, vil de også begynde at forstå grundlæggende principper i andre skriftsystemer. Med afsæt i erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog beskrives gennem nedslag i datamaterialet, hvordan flersprogede børn udvikler deres forståelse af de underliggende principper i de forskellige skriftsprog, og hvordan de i deres fortolkninger anvender og transformerer det input, de møder omkring sig.

Fra forskningen ved vi, at kontinuitet i pædagogikken er afgørende for barnets vellykkede overgang fra børnehave til SFO/skole, men hvordan etableres kontinuitet mht. skriftsprogstilegnelse? Artiklen trækker på erfaringerne fra et netop afsluttet forskningsprojekt, hvor der bl.a. blev udviklet et dokumentationsværktøj – sproghistorier – til at virke anerkendende på barnet og til at inspirere pædagoger og lærere til at se sammenhænge i skriftsprogstilegnelse på tværs af institutioner og professioner. I artiklen redegøres for sproghistorier, og de diskuteres i forhold til pædagogikken i både børnehave og indskoling.

Louise Bjar og Astrid Frylmark forsøger i deres antologi Barn läser og skriver at tage hånd om de børn, som af en eller anden årsag er i risiko for at komme i læse-/skrivevanskeligheder, eller som allerede befinder sig i denne position. I antologien formidles derfor den nyeste forskning om elevers selvopfattelse og selvevaluering, om relationer og delagtighed, om børns oplevelser af specialundervisning, om relationen mellem tale og skrift, om hjernens udvikling, om læsning og skrivning, om udvikling, undervisning og kompensation samt om udredning og diagnosticering. Antologien kommer bredt og appetitvækkende rundt om emnet ’børn læser og skriver’ i et lettilgængeligt svensk sprog.

Allerede i 1960’erne blev den svenske professor i børnesprog Ragnhild Söderbergh kendt i ”læseverdenen”, fordi hun lærte sin egen datter at læse i en alder af 2 år. Dengang meget aktuel, fordi det rent faktisk var hjemmets opgave at lære børn at læse. Siden blev det skolens privilegium at lære børn at læse, og hjemmene måtte pænt holde sig tilbage. Det blev ifølge Söderberghs historiske oversigt tabu at lade børnene knække skriftsprogets kode uden for skolens mure. Men at vi så kan tage fat på at lempe børnene ind i skriftsproget ikke bare i børnehaveklassen eller i børnehaven, men derhjemme i børnenes allerførste år, er stærkt inspirerende.

Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen er en faglig velfunderet bog, der bør læses af alle med interesse for indskolingsbørnene. Bogen kommer med en række gode argumenter for at arbejde med Opdagende skrivning i børnehaveklassen, idet den orienterer om teorien bag metoden og giver anvisninger til, hvordan man kan arbejde med og evaluere Opdagende skrivning.