Test i skole og dagtilbud

Gennem nogle nedslag i skolehistorien beskrives det, hvordan testning af elevers læsekompetence blev et område, som med tiden fik et øget fokus, fra de første forsøg på at gøre læsningen ’målbar’, så det kunne fastholdes, hvad der var normalt, og hvad der var afvigende fra normen, til placeringen af danske elever i en international sammenhæng – alt sammen med målet om at kunne give alle elever den bedst mulige støtte til at opnå en funktionel og flydende læsning.

Denne artikel introducerer et nyt sprogvurderingsmateriale til 2-årige: Sprogvurdering 2 år(Socialstyrelsen, 2019), udviklet af danske og internationale forskere. Materialet blev rekvireret af Socialstyrelsen i 2018, da kommunerne ved lov fra 2017 fik mulighed for at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen. Selve materialet er færdigudviklet, men det skal afvikles fra en it-platform, som antagelig vil være klar fra en eller flere udbydere i løbet af 2019.

I denne artikel præsenterer vi resultaterne af en række interviews med pædagoger og sprogvejledere om deres arbejde med sprogvurderinger. Interviewene giver et indblik i brugen af forskellige sprogvurderingsmaterialer anno 2019 og i de refleksioner, som pædagoger og sprogvejledere gør sig i forbindelse med både sprogvurderingen og den efterfølgende indsats.

Udvikling af den pædagogiske praksis og hermed de sproglige læringsmiljøer i dagtilbud skal ske med den styrkede pædagogiske læreplan som ramme. Et element i den styrkede pædagogiske læreplan er arbejdet med at udvikle en evalueringskultur med afsæt i pædagogisk dokumentation, som ifølge den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018 blandt andet kan være screeninger. Disse screeninger kan være sprogvurderinger. Artiklen indledes med et fokus på formålet med det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Dernæst argumenteres for, at det er nødvendigt at supplere screeninger med andre typer af dokumentation, for eksempel video, observation eller praksisfortællinger, hvis de sproglige læringsmiljøer skal udvikles i overensstemmelse med intentionerne i det pædagogiske grundlag og målene for læreplanstemaerne, herunder temaet Kommunikation og sprog.

I Silkeborg Kommune samarbejder sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, tale-hørekonsulenter, tosprogskonsulenter, læsekonsulenter – ja, også bibliotekarerne og tandlægerne er med, om en målrettet og systematisk tidlig indsats for at identificere og støtte børn i risiko for at udvikle sprog- og læsevanskeligheder. Sammen med den professionelles faglige vurdering er test og opfølgning på testresultater det helt centrale redskab, og alle kommunens børn, særligt børn i risikogrupper, følges tæt. Lige fra de er helt små, til når de senere går i dagtilbud og skole. Samtidig anvendes nogle af de samme test. Det gør resultaterne sammenlignelige og anvendelige på tværs af dagtilbud og skole og derfor lettere at samtale om for de forskellige fagprofessionelle. Selvom alle samarbejder om at sikre, at ingen børn med sprog- eller læsevanskeligheder overses, er det ikke ensbetydende med, at problemet kan elimineres. Det ser kommunens læsekonsulent Lene Lerche Jørgensen og ledende tale-hørekonsulent Helle Kathrine Wrang Klinge som et udtryk for, at test identificerer problemet, men ikke løser det. For dem er det væsentligste derfor, at der handles på de konkrete data, som testene genererer.

Læsning er en kompleks proces, der involverer, at en række sproglige og kognitive færdigheder fungerer hver især og i samspil med hinanden (Elbro, 2014). Derfor kan der også være forskellige årsager til, at et barn får læse-, stave- og skrivevanskeligheder – og derfor er der også behov for vidt forskellige indsatser for at afhjælpe forskellige typer af læse/skrivevanskeligheder.

Lærere bruger gerne test og prøver som en del af deres evaluering af elevernes læsning og skrivning, da viden om elevernes kompetencer er væsentlig for at kunne planlægge den videre undervisning.

Vad ett läsprov berättar om en grupp elevers läsförmåga beror i hög grad på hur man genom val av texter och uppgifter väljer att definiera vad läsförmåga är för något. I den här artikeln redogörs för en jämförelse mellan de läsprov som används i slutet av grundskolan i Danmark, Norge och Sverige. Trots att skolsystemen i de tre länderna till stor del liknar varandra har sättet att pröva läsförmåga utvecklats i olika iktningar. Genom att jämföra de provinstrument som används i de tre länderna blir det möjligt att få syn på hur olika aspekter av läsförmåga prioriteras och hur provinnehåll relaterar såväl till internationella läsprov som PISA som till nationella kursplanemål och till undervisningen i dansk-, norsk- respektive svenskämnet.

På baggrund af en OECD-rapport, der kritiserede det danske skolesystem for manglende evalueringspraksis (Undervisningsministeriet, 2004), blev det i 2006 besluttet, at der skulle udvikles nationale test til brug i folkeskolen i Danmark. I politikernes argumenter for indførelse af en sådan national test var det centralt, at den skulle være et pædagogisk redskab for lærerne. I denne artikel vil jeg undersøge, om nationale test faktisk er blevet et sådant redskab. Fokus vil være på nationale test i dansk, læsning.

Hverdagen for børn i danske skoler og daginstitutioner har i de seneste årtier udviklet sig i retning af en intensivering i brugen af forskellige former for færdighedstest. Testning af børns udvikling spiller i dag en rolle i mange forskellige praksissammenhænge i skole og daginstitution (Andreasen & Kousholt, 2015; Andreasen, Kelly, Kousholt, McNess, & Ydesen, 2015). Det er test, der over årene er blevet introduceret med henblik på at skulle spille en rolle ved løsningen af forskellige former for udfordringer og opgaver i den pædagogiske hverdag.

I denne artikel drøftes det principielle indhold i en indsats i dagtilbud og skole for at sikre kvalitet i den første skriftsprogsstimulering. Udgangspunktet er en summarisk gennemgang af måder at evaluere på, som munder ud i en beskrivelse af dynamisk kortlægning som indgang til en forebyggende indsats med et nyt indhold. Artiklen viser, hvordan dynamisk kortlægning og medierende undervisning i grundlæggende skrive- og læseprocesser er nært forbundne. Undervejs berøres aktuelle temaer i forhold til kortlægning af den tidlige skrive- og læsefærdighed som f.eks. tidspunkt for kortlægning, måder at kortlægge på og opfølgning af kortlægningen. Det betones, at tidlig kortlægning skal følges op af tidlig, kvalificeret indsats. Hvis ikke, er det ikke relevant at kortlægge tidligt.

Lærerens faglige vurdering kan ikke erstatte testene, men testene kan altså heller ikke erstatte lærernes faglige vurderinger. Det er i analysen af samspillet mellem den daglige og faglige vurdering af elevens præstation – og testresultatet, at den kommende periodes pædagogiske praksis skal tilrettelægges. Vi har nemlig brug for test i grundskolen, som vi kan spejle vores faglige vurderinger i. Vi har ikke nødvendigvis brug for flere test eller andre test end de, der allerede er på markedet. Men der er brug for mere bevidsthed om, hvad testene tester – og hvad de ikke tester, for den viden er afgørende nødvendig, når testresultaterne skal medtænkes i praksis. Der er også brug for prioritering af tid til at tolke og følge op på testresultaterne i lyset af elevernes faglige, kognitive, personlige og sociale forudsætninger. Testresultater giver i sig selv ingen handlingsanvisning.

Faglige test kan være fine iagttagelsesredskaber, som kan supplere lærerens faglige indtryk af eleven. Som alle andre redskaber kræver test en vis faglig indsigt i deres brug. Denne artikel giver en introduktion til formål med testning og kvalitetskrav til test og testning. En vigtig pointe er, at man bør stille visse kvalitetskrav til formelle test, fx at de har rimelig og velbeskrevet gyldighed og pålidelighed, men at man ikke kan forvente, at test er så informative, at de overflødiggør kvalificererede fagpersoner.

Testserien Skriftsproglig udvikling begyndte at udkomme i august 2009 og fylder således snart ti år. De første læseprøver i serien var trykte prøver med elever i 1. til 6. klasse som primær målgruppe. I 2015 kom der digitale udgaver til. Senest er der udkommet prøver til elever i 6. til 8. klasse udelukkende i digitalt format). I artiklen fortæller vi om nogle af de overvejelser, vi som forfattere har haft om, hvordan prøverne skulle udformes.

”Bogstaveligt” er en pædagogisk gennemgang af det danske sprogs lyde og relevant brug af lydskrift, sammenhængen mellem bogstav og lyd, hvor der peges ind i den daglige undervisningspraksis for læse- og staveundervisere i grundskolen, i ordblindeundervisningen og for undervisere af voksne læsekursister. Bogen anbefales til undervisere og studerende på disse områder.