Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.
Har du 5 minutters lyttetid, så hør centerets podcast om læsning, skrivning og sprog. Du finder dem nedenfor samt på vores kanal på Podbean.
Sprog giver faglig læring- om videns- og spørgsmålskort i biologi
14-12-2017
I dette interview fortæller Jacob Rossing, som underviser 8. klasse i biologi, hvordan han har gennemført undervisning med videns- og spørgsmålskort samt mini-fremlæggelser ved eleverne.
Produceret af: Nationalt Videncenter for Læsning, Henriette Romme Lund
Rachel Röst Læs for livet
14-12-2017
Nationalt Videncenter for Læsning er taget på besøg hos nonprofitorganisationen Læs for Livet, hvor organisationens stifter, Rachel Röst, fortæller om, hvordan man laver skræddersyede biblioteker til udsatte børn.
Produceret af: Kristiane Hauer
Ole Freil om numeracy og matematisk opmærksomhed
14-12-2017
Lektor, cand.pæd. i matematik Ole Freil fortæller om matematisk kompetence, numeracy og dialogens betydning for arbejdet med matematisk opmærksomhed i skolen. Podcasten er optaget i forbindelse med Ole Freils artikelbidrag ’At lytte med det matematiske øre’ til tidsskriftet ’Viden om literacy’, nr. 22, der udkom i september 2017.
Produceret af: Kristiane Hauer
Multimodalitet i indskolingen
14-12-2017
Der er stort potentiale i at arbejde med multimodalitet i indskolingen. Især hvis det former sig som et tværfagligt samarbejde mellem dansk og billedkunst. Det viser et udviklingsprojekt lavet af lektor i dansk, cand.mag. Mikkeline Blatt Hoffmeyer og lektor, cand.pæd. i billedpædagogik Karen Merete Brandt – begge fra Professionshøjskolen Metropol.
Produceret af: Kristiane Hauer